Der er altid nogen at befri

Forlaget Gladiator, 2017

En novemberdag bliver Katrina indlagt på psykiatrisk afdeling på et særligt afsnit for anorektiske kvinder. Vi følger hende nøje i tre måneder, hvor hverdagen er præget af sultestrejker, overspisninger og psykosegennembrud – men også af sammenhold, venskab og alliancer blandt kvinderne på afdelingen. Nogle bliver raske, mens andre falder gennem systemet – og Katrina gennemgår et forløb fra en ikke-eksisterende sygdomserkendelse til en grad af selvindsigt, der gør at hun igen kan udskrives. Men er det det samme som at være rask?

Der er altid nogen at befri blev shortlistet til Bogforums Debutantpris og Munch Christensens Debutantpris.

Tekstuddrag

”Man må få et brev salt til hvert måltid, men jeg er begyndt at tage to i stedet. Det ene drysser jeg ud på min tallerken som de andre piger. Det andet putter jeg i lommen på min cardigan, inden nogen ser det. Nu hvor de har frataget mig mine redskaber til at skære og ridse i min hud, har jeg kun mine blyanter tilbage, og man skal trykke hårdt for at lave en ridse i huden med en blyant, selvom man spidser den grundigt. Får man til gengæld lavet hul på huden, kan man holde såret åbent med salt.”

Omtaler

"Falls velskrevne roman giver os en nøgtern indlevelse i den anorektiske logik med plads til både den stille gråd, den lille latter og den analytiske eftertanke."

♥︎♥︎♥︎♥︎
POLITIKEN

"Det er stærk, forfærdelig læsning, der heldigvis er så velskrevet, at man ikke har lyst til at lægge bogen fra sig, selvom man bliver dårlig."

★★★★★
Nordjyske Stiftstidende

"Det er morsomt, ulækkert og skræmmende på én og samme tid."

Viborg folkeblad

"Der er altid nogen at befri minder mig om en af de bedste bøger, jeg nogensinde har læst: Tove Ditlevsens selvbiografiske narkomani-roman, Gift."

Weekendavisen

"Johanne Kirstine Falls debutroman er blid og brutal."

Jyllands-posten