Foto: Anders Teibel og Teatret Svalegangen

Håbet

Teatret Svalegangen 2026
Holdet bag

IDÉ

Morten Lundgaard

Jonas "Pindhund" Hallberg

TEKST

Johanne Kirstine Fall

Morten Lundgaard

Elever fra Odder Højskole

ISCENESÆTTELSE

Morten Lundgaard

MEDVIRKENDE

Asta Brüel Kainz

Mads-Lucas Aagaard

DRAMATURG

Ditte Bille

DRAMATURGASSISTENT

Freja Scheufens Bøgedal

INSTRUKTØRASSISTENTER

Rasmus Rønn Hansen

Nicoline Malling

RÅDGIVER OG VIDENSPERSON

Ina Bøge Eskildsen

LYS- OG LYDDESIGN

Esben Elfrom Hansen

VIDEODESIGN

Christoffer Brekne

SCENOGRAFI

Jonas "Pindhund" Hallberg

SCENOGRAFISK KONSULENT

Claus Helbo

Om forestillingen

Håbet er et nytænkende mikroteater, hvor intime møder i en scenevogn på gaden livetransmitteres direkte ind på Lille Scene. Én tilskuer oplever forestillingen i scenevognen med værkets to skuespillere, mens resten følger med fra salen. Et teatralsk eksperiment, hvor nærvær, teknologi og menneskelige forbindelser smelter sammen. I tre akter folder Håbet sig ud som en vibrerende forestilling om håb i en tid præget af uro, præstationspres og usikre fremtider. Værket er skabt i tæt samarbejde med unge og med afsæt i deres egne fortællinger om længsel, frygt og drømme. Midt mellem gade og scene opstår et særligt rum, hvor publikum kommer helt tæt på spørgsmålet: Hvordan skaber vi håb sammen? Håbet er skabt til at rulle videre fra by til by. For måske begynder håb netop dér, hvor mennesker stopper op, lytter, mærker og tør tro på, at noget kan forandre sig. Nu ruller Håbet!

Tekstuddrag

A:

…For det hele handler om dét, ikke? Ja, det handler om fællesskabet. Community. Nu er det som om folk endelig fatter, at vi må samskabe vores virkelighed, hvis vi vil have en chance i den her verden. At samskabelse er det eneste våben vi har mod krig og mænd og magt og penge og pædofiliringe og fascisme og nazisme og voldspsykopater og dem, der mobber andre i folkeren og hakket oksekød og det konventionelle landbrug og dårlige matematiklærere, der aldrig burde have fået pædagogikum og det, at ens bedsteforældre og forældre og søskende og venner en dag skal dø, og at man også selv skal dét og at man på en underlig måde håber på at få lov at dø først, bare så man ikke skal undvære de andre. Ja… Og mens jeg håber på alt dét, så vil jeg også købe tøj på shein og dimser på temu og være skide ligeglad med alle jer andre, fordi det alligevel ikke er til rigtigt at fatte, at der findes børnearbejde og giftige kemikalier og folk der dør over det hele, og jeg vil også bare gerne leve mit liv, fordi hvad er der egentligt ellers at gøre, forstår du?

Omtaler

“Morten Lundgaard og Johanne Kirstine Fall har - med input fra elever fra Odder Højskole - skruet en stjernedrys-tekst sammen. En tekst, som ved at være utroligt dagligdags konkret, hudløs hverdagsfabulerende og fyldt med sprød humor spidder håbet som en størrelse, der bobler ustyrligt og ustoppeligt frem.”

★★★★★
Århus Stifttidende
★★★★★
Kulturnyt

“Morten Lundgaard og Johanne Kirstine Fall har - med input fra elever fra Odder Højskole - skruet en stjernedrys-tekst sammen. En tekst, som ved at være utroligt dagligdags konkret, hudløs hverdagsfabulerende og fyldt med sprød humor spidder håbet som en størrelse, der bobler ustyrligt og ustoppeligt frem.”

★★★★★
Århus Stifttidende

“Morten Lundgaard og Johanne Kirstine Fall har - med input fra elever fra Odder Højskole - skruet en stjernedrys-tekst sammen. En tekst, som ved at være utroligt dagligdags konkret, hudløs hverdagsfabulerende og fyldt med sprød humor spidder håbet som en størrelse, der bobler ustyrligt og ustoppeligt frem.”

★★★★★
Århus Stifttidende