Transit

Iscenesat som reading på Aarhus Teater i 2024

Holdet bag

DRAMATIKER

Johanne Kirstine Fall

ISCENESÆTTELSE

Maria Kjærgaard Sunesen

SKUESPILLERE

Ida Mia Appel

Amalie Mørup Husted

Minna Flyvholm Tode

Peter Schlie

Ask Berntsen

Om forestillingen

Sille, Andrea og Nina møder hinanden for første gang på en togstation en trykkende varm sommernat. De er alle på flugt fra noget – eller nogen – og hvis bare de når nattoget, vil deres liv ændre sig for evigt. De er alle sammen et vadested i deres liv, de er i transit på mere end én facon, og netop dette, transitpunktet, fordrer for dem både det bagudskuende og det fremadskuende: de kigger tilbage, gør status, bryder op, og samtidig kigger de fremad og drømmer, og her kommer the key question: på hvilke præmisser drømmer man som kvinde?

Man drømmer selvfølgelig på patriarkatets præmisser, fordi det er de præmisser og de narrativer, der er blevet falbudt de sidste tusinde år. Medmindre, selvfølgelig, man aktivt vælger at gøre noget andet.

I mødet med hinanden og konfronteret med ansvaret for en efterladt baby, tvinges de tre kvinder til at tage deres liv op til revidering, og da natten lakker mod ende, er de alle efterladt så forandrede, at der findes et før og et efter.

Transit er en strukturbåret tekst, der forsøger at give agensen og retten til fortællingen tilbage kvinderne. Alt for længe har kvinder været henvist til sidelinjen: til at spille muser, kærester, hustruer og biroller – til passivitet, men denne gang er det deres tur til at handle og deres tur til at drømme det hele på ny.

Tekstuddrag

ANDREA:

… Og det ville være hårdt og vi ville begge sidde og græde ved det køkkenbord, hvor vi havde delt et helt liv, og måske ville du have et enkelt sidespring, Kurt, og bagefter sige: ”jeg har gjort det dummeste i hele verden, jeg vil ikke være andre steder end med dig ved det her køkkenbord.” Og jeg ville græde igen, men jeg ville også vide, at du mente det, at der ikke var andre steder for dig end mig og køkkenbordet. Og på et tidspunkt, Kurt, så ville en af os dø, og jeg lover, at du skal nok få lov at dø først, for jeg kender dig, og jeg ved hvor bange du er for at blive forladt og såret, så jeg skal nok tage den, jeg skal nok være den, der undværer dig, fordi jeg ved, at du ikke ville kunne holde til at undvære mig. Og du ville ligge i sengen derhjemme og være meget, meget syg og lægen ville sige om dig: ”Det eneste, der ikke fejler noget, er humøret.” Og jeg ville holde dig i den ene hånd og vores datter ville holde dig i den anden, og det ville være forfærdeligt, men samtidig helt okay, for vi ville bare aftale at ses igen i næste liv, ik’ Kurt, vi ville bare aftale at ses igen?

‍

(Pause.)

ANDREA:

Ik’ Kurt?